Om mig

Jens Møller Andersen

Jeg er selvstændig pædagogisk konsulent med base i Odense og løser opgaver over hele landet. Jeg har en omfattende erfaring indenfor udvikling af pædagogisk praksis på en lang række områder indenfor skoleområdet.

Rekvirerede opgaver – undervisning, konferenceoplæg, udviklingsforløb – løser jeg løbende for de fleste professionshøjskoler i landet, herunder især University College Lillebælt, University College Nord, University College Sjælland og VIA University College, med især AKT og Inklusion som hovedtemaer.

Desuden indgår jeg i udvikling af mange skolers pædagogiske praksis især på inklusions- og AKT området, med udgangspunkt i skolernes egne fokusområder og praksisser.

Foredrag for forældre, om at være forældre i den inkluderende skole, er et andet af mine arbejdsfelter med meget aktivitet.

Nogle nøgleord for mit virke både på skoler og i efteruddannelsesregi er: praksisudvikling, inklusion, AKT, klasseledelse, CHIPS test, Udvikling af sociale fællesskaber i skoler, pædagogisk værktøj til børn med generelle indlæringsvanskeligheder og børn med opmærksomhedsproblemer.

Kontakt mig for yderligere oplysninger, hvis der er brug for inspiration eller vitalisering af praksis på skolen, så kan vi sammen udvikle det bedste tilbud til jer.

 

Pædagogisk konsulent Jens Møller Andersen

Kontakt mig herunder — så kan vi sammen udvikle og skræddersy det bedste tilbud til jer.